Hvis du elsker at se TV og film på det helt store lærred, så har tanken om en hjemmebiograf måske strejfet dig. Det kan dog virke uoverskueligt og som et større projekt at skulle kaste sig ud i, men det behøver det rent faktisk ikke være. Det kommer selvfølgelig an på, hvor stort et set-up, du ønsker, men det er muligt at lave en god hjemmebiograf på en overkommelig måde.
Fladskærms-TV eller projektor?
Når du skal i gang med projekt-hjemmebiograf, skal du først og fremmest fokusere på billedet. Du kan efterhånden få fingrene i et fladskærms-TV i store størrelser – også nogle som er en hjemmebiograf værdig. I dag findes fladskærms-TV også til helt fair priser. Desværre skal du nok have den helt store pengepung op af lommen, hvis du skal have fat i et stort fladskærms-TV med en god billedkvalitet.
En projektor giver dig helt generelt en helt anden oplevelse end et fladskærms-TV. En projektor kan nemt blæse billedet op i store størrelser over 100 tommer og samtidig bibeholde en god kvalitet. Så hvis du vil have den helt rigtige biografstemning, er det uden tvivl en projektor, du skal have fat i. Du er heller ikke selv i tvivl længere, når du først har oplevet billedkvaliteten på en projektor-hjemmebiograf. Så er der ingen vej tilbage.
Husk et godt lærred
Rigtig mange bruger alt deres energi på at finde den helt rigtige projektor, når de skal have hjemmebiograf. Den er selvfølgelig også uhyre vigtig, men du må endelig ikke glemme et lærred. Det er rigtig vigtigt, at du tænker et godt lærred ind i budgettet, og ikke bare finder det billigste eller endnu være: helt kvitter lærredet og i stedet bruger en hvid væg.
Det er lærredet, der skal reflektere billedet fra projektoren tilbage til dine øjne, og derfor er det også vigtigt, at du ikke nedprioriterer det. Der findes mange forskellige slags lærreder. Men om det skal være et vægmonteret eller loftmonteret, og hvor stort det skal være, kommer helt an på, hvilke behov du har.
Mørklægning er alfa omega
Flere tror fejlagtigt, at man har brug for et stort rum til sin hjemmebiograf, men det er ikke nødvendigt. Til gengæld er det meget vigtigt, at du kan mørklægge rummet. Hvis ikke det er muligt, får du ikke et ordentligt billede. Du kommer simpelthen ikke til at få nok ud af din projektor, og derfor er den bedste løsning at gå med et fladskærms-TV i stedet.
Hvis du har en kælder, er det tæt på at være en oplagt lokation til din hjemmebiograf. Men et almindeligt værelse kan også sagtens gøre det. Uanset hvad, er det vigtigt, at du kan skærme vinduerne. Det kan enten være permanent afskærmning eller mørke rullegardiner. Hvis ikke du skal bruge rummet til andet end din hjemmebiograf, kan du med fordel male væggene i en mørk farve.
Lyden er den halve oplevelse
Vi er kommet godt rundt om hele billeddelen ved en hjemmebiograf. Det er dog kun halvdelen af din hjemmebiografoplevelse. Lyden er den anden! Uanset om du er film på et mindre fladskærms-TV eller på dit store lærred i hjemmebiografen, så er lyden uhyre vigtig. Derfor bør du også investere i nogle gode højtalere, hvis biografoplevelsen skal være helt gennemført.
Der findes mange forskellige højtalere, som er perfekte til et hjemmebiograf-setup. Og hvilke højtalere du helt præcist skal vælge, er op til dig selv. Det handler selvfølgelig meget om, hvilke behov og ønsker du har. Lille fin tommelfingerregel er, at du vælger højtalere fra samme mærke. En sammensætning af flere højtalere fra forskellige mærker gør, at du muligvis kan høre forskel på, hvordan din opsætning lyder fra forskellige vinkler. Det giver dig en ringere lydoplevelse.
Hjælp og vejledning til hjemmebiografen
Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de forskellige valgmuligheder, og det er måske heller ikke helt lige til at finde ud af, hvilken projektor du skal købe. I HiFi Klubben kan du få masser af råd og vejledning til at finde lige netop det set-up, som passer bedst til dig.
Det er desuden også muligt for dig at få lov til at mærke, løfte og opleve udvalget af de forskellige projektorer og lytte til forskellige højtalere, inden du beslutter dig.