Hvad er mere fantastisk end en rejse til eksotiske destinationer? Ikke meget, vil de fleste nok medgive. Inden afrejse ligger der dog et større arbejde med at få pakket rejsekufferten. I denne artikel vil vi komme ind på, hvad man typisk ærgrer sig over at glemme, samt hvordan du kan sørge for, at dit elektroniske udstyr er funktionsdygtigt på ferien. Det ville være ærgerligt, hvis du ikke kan koble dig til det store internet, eller hvis du ikke kan tage billeder og gemme de gode minder, fordi telefonen løber tør for strøm.
Ikke samme spænding i stikkontakten i alle lande
Når du skal rejse, skal du være opmærksom på, at det langt fra er alle lande, der bruger samme stik, som vi gør i Danmark. Det er heller ikke alle lande, der har samme spænding i stikkontakterne som Danmark. Her i landet har vi 230 volt i stikkontakterne. Mange europæiske lande har 230 volt lige som Danmark. Her kan eksempelvis nævnes:
- Italien
- England
- Bulgarien
- Cypern
- Tyrkiet
- Portugal
- Thailand
Nogle lande har mindre spænding i stikkontakterne end Danmark. Dette gælder især for områder i USA, så vær særlig opmærksom, hvis du rejser dertil, men tjek også altid spændingen i det pågældende land – også selvom det er et europæisk land.
Ikke samme stik i alle lande
Spændingen er dog ikke det eneste område, du skal være opmærksom på, når det gælder elektronikken. Der er nemlig også stor forskel på de stik, man bruger i de forskellige lande Du behøver dog hverken at undvære din computer, gaming, mobiltelefon eller andet elektronik af den grund. Du kan nemlig købe en rejseadapter, der omformer både spænding og stikket til det behov, som du har.
Her kan du vælge mellem en rejseadapter, der passer til det land, du skal til, eller du kan vælge en universal adapter. En universal adapter koster mere, men til gengæld har du mange flere muligheder i den. Skal du rejse gennem flere forskellige lande, eller rejser du ofte, kan denne type være en fordel, hvor du har flere muligheder samlet på det samme sted.
Har du glemt en rejseadapter, som er en af de ting, mange glemmer, kan du ofte købe en i lufthavnen. Her kommer du dog til at betale en helt anden pris, end hvis du vælger at købe den online hjemmefra.