Worlds 2018 går i gang i morgen, onsdag den 10. oktober. Her får i optakten til gruppe A og B, hvor jeg gennemgår alle otte hold og de enkelte spilleres styrker og svagheder.
Worlds 2018 er League of Legends hovedturnering, og det er altid en voldsomt god oplevelse for os fans, hvor de tager os i hånden og opføre noget vanvittigt til åbningsceremonien. I 2017 stod den på Legends Never Die ft. Against The Current med Chrissy Costanza som forsanger. Men fans husker helt sikkert også den legendariske optræden fra Imagine Dragons i 2014. Sangen, er en af dem alle LoL-fans kan huske. Både nu, og om 15 år, hvis den spilles i radioen, vil alle tænke tilbage på 2014.
Til de af jer som ikke kender sangen, så er her vidunderet som fik ramt på alle LoL-fans. I samme stil som Avicii har fanget alle Fifa-fans så snart man høre Avicii’s The Nights ryger tankerne straks på de gode stunder med Fifa 15.
Nå nok om vores lille trip down memory lane. Formatet til Worlds 2018 Main Event er i sig selv meget enkelt: Vi har gruppespillet som afholdes fra d. 10. til den 17. oktober, hvor vi har de 16 hold inddelt i fire grupper med fire hold i hver. I gruppespillet bliver der spillet double round robin, som i sin enkelthed, betyder at alle hold i gruppen møder hinanden to gange. Fra hver gruppe går så de to bedste hold videre til slutspillet.
I denne artikel vil jeg dække to af grupperne. De sidste grupper bliver dækket i næste artikel.
Gruppe A
Flash Wolves
Flash Wolves kommer fra LMS-regionen med et rigtig imponerende split med en 3-0-sejr over MAD fra det hjemlige slutspil, og et vanvittigt flot split i LMS med 14-0 i Bo3-serier, og en 28-3 i bane-score. De er et af de bedste bud fra LMS siden Taipei Assassins’ sejr i sæson 2 af Worlds tilbage i 2012.
Holdet består af Hanabi og MMD på top lane. Moojin i junglen. Maple på mid lanen. Betty som AD Carry og Swordart på support-rollen.
De spiller en stærk holdorienteret spillestil, men har et flex i top lanen af to forskellige typer top laners, som passer ind i hver deres meta og taktik. Typisk ser vi Maple og Betty som deres store carrys - de har begge et enormt potentiale og deres topniveau er højt. Sammen med Swordart, der har slået sig fast for mange af os, som en af de bedste Alistar-spillere i verden.
MMD har været deres go to guy på det seneste på top lanen. Hans champion pool er utrolig bred og inkluderer pocket picks som Kennen, Gragas og Singed. Men han holder også de normale picks så som Sion. MMD er den klassiske top laner, som kan klare sig selv, og ikke behøver den vilde jungleopmærksomhed.
Hanabi deres anden top laner er lidt en anden type. Han har flere carry picks i sin pool, og vil i langt højere grad kunne anvendes hvis vi ser på en top lane-rolle, som skal have en stor indflydelse på spillet. Han har hevet en stærk Jayce-præstation op af hatten hjemme i LMS, og mon ikke - hvis han får spilletid - at modstanderne skal forvente at lidt af alt kan ske.
Moojin i junglen er deres koreanske import. Han kom til holdet i forbindelse med 2018-sæsonen, hvilket ligner at have styrket Flash Wolves til at være et mere alsidigt hold, der kan spille på flere facetter. Han spiller primært semi carry junglers så som Nocturne, Trundle og Lee Sin, men er en spiller med en enormt bred champion pool at vælge fra, så han er ikke en nogen rigtigt kan target ban.
Maple på mid lanen er deres store carry-spiller. Han sættes typisk på ting som Zoe, Leblanc eller Ryze. Af hans champions som forsat er i meta'en, er disse tre nok mest nævneværdige, men han er en rigtig stærk mekanisk mid laner, som kan gøre sig på det meste. Han har en meget agressiv tilgang til sit spil, og flirter altid med grænserne til at få solo kills på mid lanen. De fleste mid laners i gruppen vil blive presset af ham.
Betty på bot lanen df deres ADC. Han er en veltilpasset spiller, der elsker sin Kai'sa, og det er nok et pick, som mange vil prøve at undgå at få over på ham. Han har vist sig at være enormt giftig på ADC's med høj bevægelighed så som Kai'sa og Ezreal, dermed ikke sagt at hans Varus er at kimse ad. Han er en stærk lategame-spiller, og hans positioning er god.
Swordart som support til Betty på bot lanen. Vi har her en aktiv support, der gladeligt prøver at få indflydelse på alle de andre lanes, hvor vi tit ser ham rotere ind til mid og jungle for at sætte kills op, imens hans alistar er det mest giftige valg af champion til ham. De fleste burde dog være bekendt med faren ved at give ham Alistar. Han er altid meget aktiv omkring mid lane, hvis han er på Alistar, og kan nemt sætte dem op til at sejre i enhver kamp på denne champion.
Afreeca Freecs
Holdet kommer fra LCK, som er den Koreanske region, hvor de kom ud af sommer-sæsonen med en tredjeplads efter et nederlag til Griffin på 2-3. Deres sæson var skuffende med 10-8 i serier og 26-20 i baner. De hængte meget i bremsen i forhold til at tilpasse sig den meget abstrakte meta, vi havde.
Holdet består af: Kiin på top lanen. Spirit og Mowgli i junglen. Kuro på mid lanen. Kramer som ADC og Tusin på support rollen.
De er et af vores wildcard-hold, da der er utrolig mange pocket picks på denne roster, og der er så meget flydende fokus på, hvordan de angriber hvert map i deres kampe. De har ikke den der individuelle stjerne. De vinder mere på, at folk ikke forstår, hvad de er imod, og hvordan de skal spille imod Afreeca Freecs. Det er generelt et utrolig sjovt hold at se spille.
Kiin på top lanen er den klassiske carry-spiller. Han elsker ting så som Yasuo, Quinn, og Gankplank. På de seneste ti baner har han valgt hele syv forskellige champions, hvilket virkelig viser hvor bred en vifte, han spiller på. Det er umuligt at ramme ham, og vi vil nok se mange bare prøve at vælge en mere alsidig top lane champion imod Kiin, fremfor at prøve at counter ham. Han er en mekanisk stærk spiller, og den bedste mekaniske spiller på Afreeca Freecs.
Spirit i junglen, der med sine mange års erfaring er en stabil spiller for Afreeca Freecs. Han viser altid et rimelig fint niveau, hans speciale ligger i stor grad i counter ganking, og at hjælpe folk til at styre deres lane mere end, at han er spilleren, som tager over, og vinder på egen hånd for dem. Hans champions er i samme karakter: Vi har Gragas, Sejuani og Olaf igennem hans tid, hvor Olaf er den meta-mæssige champion, vi kan forvente at se mest til.
Mowgli er deres carry jungler: Han er en agressiv jungler, som formår at skabe plays, men vil nok i højere grad mest blive brugt, når de vil prøve at mix it up, mere end når der er behov for et kontrolleret spil. Så forvent ikke vi ser meget til ham i gruppe spillet.
Kuro på mid lanen er en utrolig spøjs spiller. Han er præcis som Kiin en spiller med en vanvittigt bred vifte af champions, så mon ikke vi ser pocket picks fra ham af? I de seneste ti banerm de har spillet, har han valgt otte forskellige champions. Han er en mekanisk fin spiller med potentiale til at tage over, hvis han får en føring på sin lane.
Kramer og Tusin på bot lanen, som respektiv ADC og Support. Jeg vælger at flette disse to sammen, da de i grove træk er afhængige af hinanden. Kramer er nemlig en ADC, som ikke gør meget uden sin support. Han er mekanisk okay men er en carry, man skal sætte lidt op til at have succes.
Tusin fokuserer i sit spil på at sikre, at Kramer får muligheder, og i langt mindre grad end andre supports, vil han bevæge sig rundt på banen. Hans evner bliver brugt omkring bot lanen sammen med Kramer. Begge spillere har primært meta champions som deres picks. Det er ikke normalt, at vi ser noget ekstremt uortodoks fra disse to spillere.
G2 eSports
Et af vores Europæiske hold, som kommer fra Play-in spillet.
Deres sommersæson var utrolig ringe. De fandt aldrig en rytme i den meta, vi kørte på det tidspunkt. Heldigvis for dem rykkede meta'en sig lidt til EU Regional finals, hvor de kom videre med en 3-1 sejr over Schalke 04.
Under Play-in havde de en forfærdelig dag 1, hvor intet rigtigt klikkede for dem. Men på dag 2 vågnede de for alvor op, og spillede noget rigtig flot League of Legends, hvor de i deres kvalifikationskamp løb ind i Infinity eSports, som de slog 3-1.
Holdet består af: Wunder på top lanen. Jankos i junglen. Perkz på mid lanen. Hjarnen som ADC og Wadid på support rollen, samt deres stand-in er Sacre, som vi dog intet har set til endnu.
De er et mekanisk stærkt hold, som til tider mangler lidt i deres holdspil, men deres topniveau individuelt er enormt højt, og det er her de skal finde deres vej til sejre under Main Eventet, hvor der er en masse vanvittigt gode hold med.
Wunder på top lanen er en mekanisk stærk spiller, der gør sig utrolig godt på Urgot og Aatrox som er meta picks lige nu. Vi så at der var grund til at holde dem fra den unge dansker. Han finder næsten altid en vej til at have en stor indflydelse i alle deres kampe, og for det meste uden meget hjælp fra junglen af.
Jankos i junglen er ligeledes en mekanisk stærk spiller, han er taktisk lidt manglende, hvor han til tider er en smule for agressiv, og ikke altid formår at læse spillet. Det kan gøre at han i ny og næ sætter sig selv og holdet i ret dårlige situationer, hvor specielt Wunder og Perkz som oftest skal prøve at rette op på det hele. Hans champion pool er meget traditionel i nuværende meta, med champions så som Taliyah, Olaf, Skarner og Camille.
Perkz på mid lanen er en af de bedste carry mid laners vi har i Europa, hvor han med sin brede champion pool formår altid at få en champion, han kan spille, og altid har en rigtig fin indflydelse på spillet. Med en stærkt dominerende laning-stil formår han at holde et stort pres på sin modstander på mid lanen. Han har ikke helt vist sig fra sin topform endnu, men han virkede til langsomt at blive spillet varm under Play-in, så der er stadig håb for, at han kommer i form til Main Event-kampene.
Hjarnen som ADC spiller. Han er meget traditionel, og er ikke en, der opfinder den dybe tallerken. Han har indtil videre holdt sig meget til Jhin og Kai'sa, da det er hvad, der har virket for ham. Ellers så er Tristana og Xayah klart også i hans champion pool, så der er ikke fare for, at han bliver gjort ubrugelig. Han er en fin mekanisk spiller, der har et rigtig godt overblik i team fights og formår at stå korrekt i klart de fleste af deres kampe. Han fanges sjældent ude og er en stærk fundamental spiller for dem.
Wadid på support rollen er en spiller der typisk spiller ting som Rakan og Alistar, da han foretrækker at have evnen til at starte fights i deres kampe. Han er en utrolig intelligent spiller, der næsten altid formår at finde de rigtige tidspunkter for dem at slås på, og så er han utrolig aktiv til, i samarbejde med Jankos, at prøve at sætte ting op omkring mid lanen for at få Perkz foran.
Phong Yü Buffalo
Kommer fra deres førsteplads i den Vietnamesiske liga (VCS), hvor de formåede at få en 12-2 i bo3 sejre, og 26-8 i aktuelle baner, de vandt. Ganske flotte tal, dog fra en liga, hvor vi ikke forventer os de vilde resultater. I slutspillet vandt de 3-1 over CubeA, hvilket er hvad der sendte dem til Worlds Main Event 2018.
Holdet består af: Zeros på top lanen. Melodias og XuHao i junglen. Naul på mid lanen. BigKoro som ADC og Paletta på support-rollen.
Min viden om dette hold er yderst begrænset. Jeg følger ikke den vietnamesiske liga, men vil forsøge at klarlægge lidt af deres champion pool, snarere end en konklusion på holdet som helhed.
Zeros på top lanen har en utrolig bred champion pool med Jayce, Kennen, Urgot, Sion og Camille, så han burde være svær at ramme hårdt med bans. Ud fra hans champions ligner han en spiller, der er fokuseret omkring carry champions.
Melodias er deres carry jungler. Han spiller Graves, Kindred, Trundle og Camille, hvilket fører os til at antage, at han har en meget speciel rolle, og vil blive anvendt i kampe, hvor de vil prøve at tage kontrollen, eller overraske deres modstandere.
Xuhao som er deres anden jungler har en meget mere normal og kontrolleret jungle champion pool med tanky junglers. Dog har han ikke set meget spille tid, så forventer at det er Melodias, vi primært vil se fra dem af.
Naul på mid lanen har en champion pool, som hviler meget op af vores aggressive champions i Zoe, Ryze, Leblanc og Syndra. Alt sammen noget vi også så under Play-in fra vores mekanisk stærke spillere, der spiller for at dominere deres modstander og prøve at rykke frem af og skabe ting med hjælp fra deres jungler.
Bigkoro som ADC har holdt sig meget til meta picks, så jeg forventer ikke noget overraskende fra ham af. Han er akilleshælen for holdet, som jeg ser det, og tror vi kan forvente, at det er de ovenstående som skal bære dem.
Palette på support-rollen. Han spiller primært de defensive supports i Morgana, Tahm Kench, og Braum, men med lidt tid også brugt på Rakan til engages. Dog forventer jeg en passiv spillestil fra ham af og ligeledes fra bot lanen, som helhed fra Phong Yü Buffalo.
Gruppe B
Royal Never Give up
Vores forhåndsfavoritter fra Kina, hvor de vandt LPL sommer efter en stærk sæson, hvor de slutter af med en solid 3-2 sejr over Invictus gaming i finalen. Holdet har vist sin dominans i hele 2018, hvor de har spillet flot LoL ligegyldigt, hvordan meta'en har set ud.
Holdet består af Letme på top lanen. Mlxg og Karsa i junglen. Xiaohu på mid lanen. Uzi som ADC og Ming på support rollen.
Det er et mekanisk ondt ondt hold, hvor deres topniveau er tårnhøjt, og der er så meget rutine og holdspil på Royal Never Give up, at man meget nemt kan forstå deres favoritværdighed til Worlds 2018. Deres svagheder ligger hos Mlxg i junglen, som i ny og næ fanges i uheldige ting, men på samme tid er hans modpart Karsa en ekstremt stabil jungler, så de har the best of both worlds, hvor der er masser af plads til at stille med den bedste opstilling til alle kampe.
Letme på toppen. Der er så meget godt at sige om denne herre. Han er bundstabil, og leverer altid en imponerende præstation. Hans champion pool er urørlig med alt fra tanks til carry champions, og mekanisk er han en rigtig dygtig spiller, dog er hans 'leak,' hvis man skal finde et lille et på ham - at han ikke mekanisk er blandt de bedste i verden, men han er stadig utrolig højt oppe op ad på listen.
Mlxg er den invade-tunge jungler. Han bruger mere tid i hvert spil på at være hos modstanderen, eller i et forsøg på at sætte ganks op, til at hjælpe sine laners, end han gør på at farme.
Det giver udslag i en mere ustabil spillestil. Hvis han får det til at klikke, så vil han få en stor føring. Hvis tingene giver bagslag, er der potentiale for, at han vil ryge bagud, hvilket er en af tingene ved at anvende en spiller som ham: Der er risiko involveret. Hans champions er ting med høj utility og mobilitet, så han kan sætte ting bedre op, samt lidt carry-prioriteret.
Karsa er den mere konservative vinkel på junglen for Royal Never Give up. Han er en utrolig intelligent jungler. Det er sjældent han spilder sin tid på at prøve at ganke, hvis ikke åbningerne er ret klare. På samme tid er han mere counter ganker end den aktive part. Typisk vil man anvende ham i kampe, hvor man ønsker en kontrolleret sejr, mere end et forsøg på at rulle snebolden afsted for at vinde kampen hurtigt og kontant. Med Karsa får man ofte en langsom, men sikker, sejr. Han har spillet meget Taliyah på det seneste, og da hun fortsat er Meta forventer jeg, vi ser det er et primært valg.
Xiaohu på mid lanen er en mekanisk lækker spiller, der virkelig får det maksimale ud af picks som Ryze, Vladimir, og Irelia. Han har desuden vist god form på Galio, og andet mere defensivt, så der er mange muligheder for at Royal Never Give up kan få det maksimale ud af ham ligegyldigt, hvilken vinkel, de sætter ham til at tage.
Han er en utrolig god spiller til hans 1v1 på lanen, men samarbejder samtidig utrolig godt med begge hans junglers, selv om han i ny og næ sættes lidt bagud af Mlxg, hvis hans tidlige spil ikke bærer frugt.
Uzi på ADC. Behøver denne mand en introduktion? Han er legenden over dem alle på ADC-rollen: Den bedste nogensinde, og fortsat bærer han faklen. Han er uden tvivl med til at gøre Royal Never Give up så utrolig giftig. Han spiller de klassiske carry champions, som er det vi kalder 'hard carrys' som Kai'sa, Xayah, samt lidt Vayne og Varus.
Ming er en stærk support der forstår, hvor vigtig Uzi er for dem, så han gør sit bedste altid for at sikre sig, at Uzi får den farm, og de muligheder, han skal have. Han spiller mange af de tunge support champions så som Tahm Kench, Soraka, og Braum. Men undervurder ham ikke: Hans alistar er frygtet i LPL. Han kan sætte deres kampe utrolig godt op på Alistar, og er en meget intelligent support.
Gen.G
De kom slæbende ud af LCK summer splittet med en skuffende femteplads, og en sæson, hvor de ikke fik meget til at fungere for sig. Generelt så det længe sort ud for Gen.G i forhold til at kvalificere sig, men de fik dog samlet sig, og fandt vej igennem Regional Finals i Korea, hvor de med en 3-0 sejr over Kingzone tog en plads til Worlds 2018.
Holdet består af Cuvee på top lanen. Ambition og Haru i junglen. Crown på mid lanen. Ruler som ADC og CoreJJ på support-rollen.
De spiller et voldsomt hold-fokuseret spil, hvor alt drejer sig om objectives. Vi ser dem sjældent starte en kamp uden der er et tower, drage, rift herald, eller baron på højkant til vinderen. Typisk vil de spille omkring større objekter, mere end de vil kaste sig ud i at ''skirmisk'' (tage små 2v2 og 3v3 fights rundt omkring på kortet).
Cuvee er en super stabil top laner. Han spiller altid godt, og leverer altid det, man forventer. Han er ikke en af dem, som kan udspille situationer på sine gode dage. Det drejer sig mere om, at han på sine dårlige dage stadig gør det ekstremt godt. Man ved altid hvad der kommer fra ham, hvilket kan være rart for et hold som er objective-fokuseret. Han spiller meta, og specielt Aatrox er han blevet glad for. Han har dog en lidt smal champion pool, så man kan forvente de i ny og næ vil fokusere ham lidt.
Haru en jungler med stort potentiale. Han er glad for sine kontrol-champions som Gragas, Lee sin og Trundle, hvor han kan bestemme, hvordan modstanderne skal stå, og skabe ting, når han fanger nogen lidt ude af position. Generelt en mekanisk virkelig stærk spiller, der dog mangler lidt på det taktiske, da han godt kan være lidt overambitiøs i perioder.
Crown stabil mid laner, som har været omkring i mange mange år. Han har stor erfaring, er taktisk god, og er mekanisk en ganske fin spiller. Der burde ikke være nogen tvivl om at crown er en farlig spiller, som de fleste gør klogt i at respektere. Han har brugt meget tid på Lissandra og Zoe, samt lidt Malzahar og Ryze i ny og næ.
Ruler normal ADC. Han er en fin mekanisk spiller, der dog ikke vil stråle i særlig mange situationer, men han formår at bære late i spillene, hvis han sættes op til det, så han gør sit job uden, at man føler, han gør det ekseptionelt. Vi ser ham meget på Xayah og Varus, samt et lille sjovt valg i Ashe i ny og næ.
CoreJJ stabil intelligent support med fine mekaniske evner. Han er lidt som ovenstående en, der altid gør sit job. Sjældent laver han noget, hvor man er voldsomt imponeret, men han gør altid det han skal, og han er dygtig til at se sine åbninger. Han spiller champions så som Shen, Braum, Rakan, og Alistar.
Samt Ambition i junglen. Jeg forventer dog vi vil se Haru i langt højere grad.
Team Vitality
De kommer fra et blandet split i Europa, hvor jeg langt fra var imponeret af deres spil. De fik en tredjeplads efter Misfits med et 1-3 nederlag, dog fik de en andenplads i det almindelige split i sommersæsonen, men det var uden at slå de store hold, så det er svært at værdisætte deres succes specielt højt.
Holdet består af Cabochard på top lanen. Kikis i junglen. Jiizuke på mid lanen. Attila som ADC og Jactroll som Support, samt Dreams som stand in til support-rollen.
Deres spillestil er tungt omkring Cabochard og Jiizuke som deres tunge carrys, hvor Kikis består som bindeled imellem disse to spillere, hvor vi typisk ser Jiizuke ”The Italian Stallion” som skal ud og vise, hvad han er lavet af, for at de kan gøre det godt under Worlds 2018.
Cabochard er en af de gamle top lanere, som spiller en solid stabil meta champion pool med enkelte picks uden for meta, som potentielt overraskende ting at hive frem i pressede situationer. På det seneste har han dog holdt sig meget til de mere normale valg, og lagt enormt meget energi i netop Sion. Han er en top laner, som ikke har det taktiske element, men han er stærk mekanisk som gør lidt op for hans manglende taktiske overblik.
Kikis er en stabil jungler uden wow faktor. Han spiller de meta champions som er, og en fin blanding af tanks og carrys, med mulighed for at flette ham ind i de fleste situationer. Han er en fin jungler mekanisk og taktisk, dog uden at han har noget wow faktor. Hans topniveau er ikke specielt højt, men han har også en relativ høj bund, så der er ikke enorme udsving i hans spil.
Jiizuke manden på mid lanen for Vitality. Han er et wildcard, da han svinger enormt meget i niveau fra dag til dag, og som sådan også fra kamp til kamp. Han er en spiller der oftere end andre spænder ben for sig selv, hvis han bliver for selvsikker. Så kokser han typisk alt, fordi han vælger at lave spil som de fleste kan straffe, men han i sin rus forventer er fine. Han er mekanisk virkelig skarp på sine gode dage, men taktisk og spilteoretisk mangler han rigtig meget.
Attila han er vitality's ADC. Hans spil er svingende. Han spiller en fin laning, men intet imponerende i team fights, der er ikke noget som sådan at sige om ham, han spiller meta champions som Kai'sa og Varus, samt Ezreal og Draven gør lidt indtog i meta'en i ny og næ.
Jactroll han er en ret alsidig support, der kan spille både defensivt og offensivt, med en 70/30 fordeling. Han er typisk at finde på champions som Braum, Rakan eller Alistar, og enkelte spil finder vi ham på de meget agressive i Poppy og Leona. Han er en taktisk god spiller, der formår at have indflydelse på mid lanen som oftest, samt formår at holde sig til for at skabe ting sammen med Kikis i junglen.
Stand-in er Dreams, som jeg dog ikke forventer at se meget til.
Cloud9
Kom ud af Play-in spillet med noget lidt rodet spil. De var langt fra så dominerende, som de burde have været, og i deres sidste kvalifikationskamp fik de da også kamp til stregen af Gambit, hvor de sniger en 3-2 sejr hjem til trods for, at de var tungt presset.
Holdet består af Licorice på top lanen. Blaber og Svenskeren i junglen. Jensen på mid lanen. Sneaky som ADC og Zeyzal på support-rollen. Deres spillestil er meget teamorienteret med stor fokus på team fights og muligheden for at vinde på at udnytte fejl, mere end at de selv skaber ting. Det vil dog være utrolig svært imod så stærke hold, så de skal nok ud og overraske med nogle sjove ting for, at vise sig frem.
Licorice på top lanen er en meget stærk mekanisk spiller, der er en af holdets store navne til at engage og sætte ting op i mid – late, hvor han typisk vil markere sig, som en spiller der får Cloud9 sat op til de spil, de prøver at lave. Derudover er han dygtig til at finde synergi med hans junglers, og han er en af deres stærkeste spillere. Hans champion pool er ret bred, og han har et es i ærmet med sin Lissandra, selvom folk har set den, så er den stadig ikke et helt normalt metavalg på nuværende tidspunkt.
Blaber bar den primære vægt indtil finalen i junglen, hvor han fik de første to baner imod Gambit, for så at blive skiftet ud. Han er en intelligent jungler med en ret aggressiv champion pool af carry champions så som Kindred, Xin Zhao og Nocturne.
Svenskeren på den anden side i junglen er en mere ukontrolleret jungler, som tit laver mange kaotiske ting, som også nemt kan føre til sejre mod hold, der ikke kender ham. Hans spil er mere 'trial and error,' så han vil tit blive straffet, men aldrig stoppe med at prøve. Han spiller nærmest alle meta champions, samt et par ting så som Graves og Nocturne, hvis han ser chancerne.
Jensen på mid lanen er deres carry spiller. Han er typisk ude på champions som Leblanc, Ryze, Viktor eller Kassadin. Ting, der kan have en enorm indflydelse på om de vinder eller taber, danskeren gør det hele for dem. Han er en mekanisk stærk spiller, der også er utrolig intelligent til at spille omkring hans junglers og hvor de er på banen. Så på med klaphatten når han spiller.
Sneaky er en mindre mekanisk god ADC, og vil nok blive presset af rigtig mange af de andre ADC-spillere. Han spiller de almindelige carrys, og så har han vist lidt kærlighed til Draven under deres kamp imod Gambit. Hans bedste valg er klart Kai'sa, som han har vist rigtig flot spil på, og har en fin forståelse for at begrænse tabet i de første 15 minutter, som tit kan være svært på netop Kai'sa.
Zeyzal som support, er en fin og stabil spiller, han er ikke en af dem der typisk stikker helt ud, men på samme tid gør han sit arbejde ganske fint. Han er en engage spiller med champions som Thresh, Alistar og Leona, samt en smule Braum. Det betyder også, at de tit har det svært på lane, da Leona, Alistar og Thresh alle kan være lidt utilgivende, hvis man har et dårligt spil på dagen, da der er mange fejl, som kan straffes ret nemt.