Esporten er kommet for at blive og er målt på penge den hurtigst voksende sportsgren i verden. Rundt om i verden bliver der spillet store turneringer foran publikummer i tusindvis. I Danmark har vi lige nu helt exceptionelt nogle af verdens bedste esportshold - især indenfor spillet Counter Strike GO, hvor fem af holdene på verdensranglistens top-30 er danske.
På den absolutte førsteplads sidder det danske hold Astralis, som i september 2018 formåede at vinde en Major, verdens mest prestigefyldte CS-turnering, for anden gang i holdets historie. Det er ingen overdrivelse at påstå, at Danmark er blevet en frontløber, hvad angår esport.
Esportens danske helte er den første danske bog, der hylder verdens hurtigst voksende sport og er til dig, der gerne vil blive klogere på alt om gaming, de store danske hold og et verdensfænomen i så voldsom vækst, at det stadig ikke er gået op for mange.
Bogen rummer også et portræt af verdensmestrene Astralis samt ærkerivalerne fra holdet North, der konstant puster Astralis i nakken. Bogen zoomer samtidig helt ind på spillet Counter-Strike og dets elitespillere og viser, hvad der skal til for at nå til tops og blive prof. Hvad skal man være dygtig til, hvad skal man spise, og hvordan træner man bedst sin psyke og krop? Alt dette spiller en afgørende rolle i esportens bedste rækker.
Bogen indeholder desuden facts om andre populære computerspil, en gennemgang af computerspillenes historie samt en vaskeægte 'gamer-ordbog', så du også kan være med på snakken til LAN-festen.
Se spændende oplevelser på Folkets.dk.