PlayStation præsenterer Continental Cup 2018, hvor verdens bedste FIFA-spillere mødes til Paris Games Week den 26.-28. oktober for at dyste om præmier og prestige. Spillere i Norden kan registrere sig nu, og senest inden den 6. oktober, hvor der bliver lukket for tilmeldinger.
FIFA 19 har været ude i lidt mindre end en uge, og spillere fra hele verden er i fuld gang med at dyppe tæerne i spillets nye tilføjelser og features. For dem, der allerede nu dominerer både venner og online-ranglisterne kommer nu en speciel FIFA-turnering: Continental Cup 2018.
Continental Cup 2018 er den første officielle FIFA 19 Championships-turnering, og den starter den 26. oktober til Paris Games Week. Hvis du har tiltro til dine egne evner som FIFA-spiller, så har du nu chancen for at kvalificere dig. Men husk, at det kun er 32 spillere, der kan kvalificere sig til turneringen i Paris - så sørg for at være i topfrom, når du kaster dig ud i det.
Online tilmelding til kvalifikation
Sidste dag for tilmelding er den 5. oktober. Derfra vil du være i stand til at deltage i en online kvalifikationskonkurrence i FIFA 19 den 6.-14. okotober, hvor du kommer til at spille mod andre spillere fra hele Norden. Hvis du er en af de bedste 32, går du videre til turneringen i Paris, hvor du skal spille, skyde og drible for at vinde pengepræmier, point og billetter til UEFA Champions League Finalen 2019 i Madrid.
Continental Cup 2018 er præsenteret af PlayStation og bliver livestreamet på Twitch, Twitter, YouTube og Facebook den 26.-28. oktober.
Et aktivt PS Plus-medlemskab er påkrævet for at deltage.